logo
Search
  • The joy and suffering of women

    Kvinders glæde og lidelse:

     Lad barnet blive hos moderen i uafbrudt, sikker hudkontakt efter fødslen til barnet har suttet – i de tilfælde hvor det er medicinsk muligt, anbefaler Kristin Svensson.

     

    Med. vet. Dr. Kristin Svensson er jordemoder og specialist i amning. Hun arbejder på Institutionen for Kvinder og Børns Sundhed, Enheden for Reproduktiv Sundhed, Karolinska Instituttet, Solna, og på Amningscentrum Karolinska Universitetssygehus.

    Foråret 2011 blev Kristin Svensson tildelt en doktorgrad for afhandlingen Pratices that Facilitate or Hinder Breastfeeding. 

    Sammen med Malin Nordgren har hun udgivet Amningsbogen på forlaget Natur og Kultur. 

    Hun er også medforfatter til Regionalt vårdprogram Bröstkomplikationer i samband med amning, Stockholms läns landstings 2008 tillige med kapitler om amning i flere lærebøger.

     

    Kristin Svensson beretter om hvordan hendes interesse for amning begyndte. 

    – Allerede som 17-årig, da jeg havde et sommerjob på en fødeafdeling på Karolinska Sygehuset, følte jeg sorg og undren over at nyfødte børn og mødre skulle skilles ad på afdelingen.

    – Senere i mit arbejdsliv har jeg altid forsøgt at arbejde på at vi som personale skal give mødrene den tid og støtte de behøver for at komme i gang med amningen. Hvis barnet bare får tid til det, udvikler det sin sutteevne, men da gælder det om at vi som personale eller familie ikke stresser moderen.

    De fleste børn kommer i gang med amningen i løbet af det første døgn. Nøglen er ”hud mod hud” og forældre som har viden om barnets amningsmønstre. 

    – I omtrentlige tal skulle dette kunne ske for ca. 80 procent af fødslerne, men i ca. 10 procent af tilfældene er det nødvendigt at separere barnet fra moderen i nogle minutter, og i ca. 10 procent af tilfældene kræves der overvågning af barnet på neonatal-afdelingen.

    – At ”mislykkes” med amning kan blive et livslangt traume for de kvinder som ønsker at amme.

     

    Kilder: 

    The Magical Hour and Healthy Childrens Project.

    www.magicalhour.com

    Skin to Skin in the First Hour After Birth: Practical Advice for Staff after Vaginal and Cesarean Birth.

    www.healthychildren.cc/index.cfm?show=skin2skin

    ……………………………………………………………………………………………….

     

    Mastitis kan være stressudløst

    En gennemgang af artikler viser at der ikke er enighed om diagnose og behandling af mastitis. Årsagen til mastitis er ikke kendt, men flere risikofaktorer i forbindelse med mastitis er dokumenteret. Barnets tag om brystet, stress og en pludselig, længere pause mellem amningerne kan øge risikoen for mastitis. Dette er ikke usædvanligt hvis forældrene er urolige for at barnet får for lidt brystmælk og derfor giver barnet mælkeerstatning. Statistisk ligger toppen af risikokurven omkring to uger efter fødslen, og problemet er almindeligt forekommende i de første to måneder, men kan endda forekomme senere.

    – Ved mastitis kan de små kapillærer gå i stykker, og mælken spredes ud i blodomløbet og ud i vævet og forårsage høj feber, vel at mærke uden at der behøver at foreligge en infektion.

    – Ikke sjældent har den samme kvinde gentagende mastiter. Rekorden er en mor som havde stoppede mælkekirtler 17 gange i løbet af en periode på 4 måneder.

    – I vores undersøgelse af mødre som blev ramt af mastitis fandt vi at niveauet af antisekretorisk faktor var meget lavere end hos de mødre som ikke fik mastitis. 

     

    Antisekretorisk faktor

    Antisekretorisk faktor, er et protein som regulerer væske- og iontransport og modvirker inflammation. Flere års forskning viser at produkter af specialbehandlet havre (SPC-Flakes) øger kroppens produktion af protein AF, ”antisekretorisk faktor”.

    – Vi har en meget god erfaring med SPC-Flakes hos mødre med gentagne tilfælde af mastitis, hvor man har udelukket alle risikofaktorer, sige Kristin Svensson.

    – Det er billigere at bruge SPC-Flakes end at stoppe amningen og bruge mælkeerstatning. Det er dog meget vigtigt at man doserer og spiser efter anbefalingerne, 1 g/kg kropsvægt, det så vi i vores studie.

    – Det er vigtigt at påpege at SPC-Flakes ikke løser alle problemer som kan opstå i forbindelse med amning. Risikofaktorer for mastitis bør udelukkes, f.eks. at barnet har et stort tag om brystet således at brystvorten ikke bliver klemt.

    – At øge sin velvære ved at spise og drikke rigtig så kroppen får ro, er naturligvis også vigtigt.

     

    Mødre ønsker at blivet lyttet til og at få individuel støtte!

    Kristin Svensson kommer tilbage til mødrenes behov for støtte under amning og det faktum at vi indenfor sundhedssektoren kan gøre meget for at fjerne forhindringer for amning ved at sørge for plejerutiner der tager hensyn til mor, barn og amning.

    – Det faktum at mødre som har amningsproblemer har et større stressniveau et år efter fødslen sammenlignet med mødre som ikke har haft amningsproblemer – bemærk at der ikke var forskel på disse mødres stress under graviditeten – understreger vigtigheden af at give dem fuld støtte i denne vigtige periode af livet.

    – Lad moderen og barnet have kontakt hud mod hud, uafbrudt og sikkert, direkte efter fødslen indtil barnet har fået tid til at gå igennem de ni stadier og søgt til brystet selv og begyndt at suge. Dette er ikke en udelukkelse af faderen, som ofte følger barnet med stolthed og glæde og ser hvor kompetent hans lille barn er. Når dette ikke er muligt af forskellige årsager, så begynd med hud mod hud så snart omstændighederne tillader det. Det er en unik chance og en god start på amningen, og det er mit hovedbudskab når jeg er ude at forelæse, både her i Sverige og internationalt.

     

    Erklæring om interessekonflikter: Kristin Svensson har ingen kommercielle forbindelser med producenten eller distributøren af SPC-Flakes.

     
    Leave a reply →