Logo

POA Pharma is now a Galen company

Galen, the privately owned global pharmaceutical sales and marketing company, is delighted to announce the acquisition and takeover of boutique healthcare company, POA Pharma.

New website coming soon

logo
Search
  • Naltrexone POA Pharma

    Naltrexone POA Pharma

    Naltrexon er en specifik opioidantagonist med minimal agonistisk aktivitet. Naltrexons virkningsmekanisme på alkoholisme er ikke fuldstændig klarlagt, men en interaktion med det endogene opioidsystem forventes at spille en vigtig rolle. Hypotesen er, at alkoholindtagelse hos mennesker forstærkes af en alkohol-induceret stimulering af det endogene opioidsystem. Naltrexon er en non-aversionsterapi og forårsager ikke negativ reaktion af disulfiram-typen, når der indtages alkohol.

    Naltrexons primære effekt på alkoholafhængige patienter ser ud til at være en reduktion af risikoen for fuldstændigt tilbagefald med ukontrolleret drikkeri efter indtagelse af en begrænset mængde alkohol. Dette giver patienten “en chance mere” for at undslippe de gensidigt forstærkende mekanismer for fuldstændigt tilbagefald og fuldstændigt tab af kontrol. Naltrexon ser også ud til at have en effekt på den primære trang, da det virker ikke-forstærkende efter indtagelse af begrænsede mængder alkohol.

    Indikationer
    Til understøttelse af abstinens i behandling af alkoholafhængighed.

    Dosering, Voksne
    Behandling med naltrexon bør indledes og overvåges af kvalificerede læger. Den anbefalede dosis til alkoholafhængighed til understøttelse af abstinens er 50 mg pr. dag (1 tablet).

    Da behandlingen med naltrexonhydrochlorid er en supplerende behandling, og helbredelsesprocessen for alkoholafhængige patienter er individuel, kan der ikke angives en standard-behandlingstid. En indledende periode på tre måneder bør overvejes. Dog kan administration i længere tid være påkrævet.

    Dosering, Børn og teenagere (<18 år)
    Naltrexon bør ikke anvendes til børn og teenagere under 18 år, da der ikke foreligger data for sikkerhed og virkning.

    Dosering, Ældre
    Der foreligger ikke tilstrækkelige data for naltrexons sikkerhed og virkning for denne indikation til ældre patienter.

    Aktiv substans
    Hver filmovertrukket tablet indeholder 50,00 mg naltrexonhydrochlorid.

    Pakningsstørrelse
    Naltrexone ”POA Pharma” 50 mg filmovertrukne tabletter er pakket i hvid, uigennemsigtigt PVC/PE/Aclar-alu-blisterpakninger og alu-alu-blisterpakninger, der indeholder 7, 14, 28, 30, 50 og 56 tabletter.

    Leave a reply →